2/2 del. Vandreruten Oplevelsesstien Roskildevej til Dyndet.

Bronzehøje ved Vigersted
De to bonzehøje ved Vigersted Foto Erik Freyberg

Vandrerutens sidste 10 km

Efter et overflødighedshorn af naturindtryk krydret med røverhistorier om bl.a. hovedløs ryttere. Så kommer hele rutens kedeligste stykke. Reelt kunne turen godt stoppe her. For den tredje etape af vandreruten adskiller sig markant fra de to foregående. Måske burde man starte i Dyndet og ikke ved Høm Mølle. Blot en tanke.

De først små 3-4 km af tredje det af vandreruten tilbagelægges på selveste Roskildevej. Der er altså ikke meget oplevelse ved en stor Dansk hovedvej i tre spor. Faktisk synd for Vandreuten kunne godt været videreført langs åen på den anden side og blive koblet på ruten længere inde i landet. Om det er lodsejerne eller pengene der slap op ved jeg ikke… endnu da. Der er jo nok en logisk forklaring. Dog har den en lykkelig detalje og ikke uvæsentlig en af slagsen. For mangler du lidt friske forsyninger i form af vand, chokolade eller noget andet spiseligt, så ligger der en DK tank på denne strækning. Dette er faktisk den eneste mulighed for at købe forsyninger på selve turen. Ellers må der pænt ventes til turen slutter i Dyndet.

Natur fra bronzealderen

Det næste lange stykke er gammel dansk landeveje, som går igennem et kuperet terræn. Her kan man endelig få lidt fart på, men der er skam noget at se på her. På venstre hånd er der det meste af tiden udsigt til de to tvillingehøje fra bronzealderen. Disse to har været en del af en gruppe på 5 høje, hvor de tre desværre i dag er væk. Dette gamle kulturlandskab vidner om det vi allerede har et billede af, at der er tale om et område der har været befolket i flere tusinde år. Et område med en stor betydning. Det har det stadigvæk af flere årsager. Hele landskabet på højre hånd er fyldt med en del vandhuller og søer. Flere af disse søer stammer fra den store udgravning af tørv som skete især under og imellem de to verdenskrige. Dog er det sandsynligt at der til alle tider er blevet gravet ud til tørv på disse kanter.

Landskabet omkring Vigersted
Bronzehøje og landskabet omkring Vigersted, Foto Erik Freyberg

Undervejs på vandreruten dukker der en gulstens bygning op der vidner om områdets store betydning den dag i dag, Vigersted Kildeplads. Dette område ligger oven på et kæmpe grundvandsmagasin og er med til at forsyne København med 3,5 mio. kubikmeter vand om året. Dette kan så næsten ikke komme bag på ret mange. For et fællestræk på hele ruten er de utallige små bække der fører vand ned i bl.a. Ringsted år og Haraldsted søen. Jeg forestiller mig at gummistøvler i vinterhalvåret er en vældig god ide på denne rute.

Pumpehus ved Vigersted kildeplads, Foto Erik Freyberg
Pumpehus ved Vigersted kildeplads, Foto Erik Freyberg

Det sidste stykke går primært ind igennem klassisk dansk produktionsskov, men turen er stadigvæk en smuk oplevelse. Flere steder som var ukendt for mig, kommer til syne. Et af stederne er landstedet Humleorehuse. Steder jeg efterfølgende har undersøgt nærmere. Steder jeg nok skal skrive om på en andet tidspunkt. Humleore skoven skjuler også resterne af endnu en borg fra svundne tid. Kong Humbles Borg som mest blev benyttet i 1100 og 1300 tallet.

Stemningsbilleder fra Humleore skov
Stemningsbilleder fra Humleore skov. Foto Erik Freyberg

Gudskelov ender rejsen ved et af mine egne favoritsteder Dyndet lige syd for Borup, også kaldet udløbet. For udover også at være et smukt område og et besøg værd, så ligger Mosehuset her. Mosehuset er en ”gammeldav’s” købmandsbutik, med en masser lækkerier. kaffe, te, lækkerier, brugskunst, brugsting, krydderier og ikke mindst oppe på 1 sal er der et væld af jule-nisse ting. Et lille eldorado for den som holder meget af den slags. Dette er et sted jeg nok også skal skrive om. Det er som nævnt et af mine absolutte favoritsteder. Med til Mosehuset hører der sig også pandekager til. Store skønne pandekager der smager drøn godt.

Købmandsforretningen Mosehuset og pandehuset i Dyndet, Foto Erik Freyberg
Købmandsforretningen Mosehuset og pandehuset i Dyndet, Foto Erik Freyberg

Et lille stykke derfra kan Malerklemmen besøgs, hvis det er en større frokost der trækker mere.

Bedømmelse af ruten

I en samlet bedømmelse ligger turen lige lidt over middel, den kunne havde været højere. De to første etaper ligger i den gode ende. Smukke dejlige omgivelser, der er toiletter, nemt og let adgang til det hele.Der er flere steder hvor skiltningen mangler. Især det stykke på Roskildevej trækker ned og de efterfølgende km. på landevej er okay, men det trækker ikke op. Resten af vandreruten foregår i produktionsskov.
En anden væsentlig detalje er at vandreruten ikke slutter samme sted hvor den starter. Så enten så skal man gå tilbage, aftale afhentning eller ind til Borup Station 3-4 km væk fra Dyndet.

Jeg håber du bliver fristet til at besøg ruten enten i bider eller i et stykke. Husk det gode fodtøj, vand og lidt at spise.

Rigtig god fornøjelse.

Inspiration, Hvis du er til mere natur og en god oplevelse så læs her om Nyord. Ligger godt nok uden for alfavej, men du vil ikke fortryde turen der til.

Parkerings muligheder langs oplevelsesstien
Parkeringsmuligheder langs Oplevelsesstien,
Personbeskrivelse af Erik Freyeberg og Gourmentdude.dk
Kort om Erik Freyberg & Gourmetdue.dk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*